Et helt år..

Jeg har snart spildt et helt år at mit liv på depressionen. Rart at vide.

Tatovering

Endelig fik jeg min tatovering! Den betyder rigtig meget for mig, fordi den minder mig om min depression, og at jeg skal rejse mig op til sidst, og blive oppe. Jeg ved det nok skal ske, og jeg er på vej!

Bulimi

Jeg har gået og haft tankerne om bulimi i mit hoved her på det sidste. Det er vel en slags anoreksi, men på den anden side slet ikke. Jeg prøvede det her den anden dag: At kaste op, efter jeg havde spist noget. Det var en ret ubehagelig følelse, men efter havde jeg det faktisk godt med mig selv. Det er ret skræmmende. Men bare fordi jeg har gjort det en enkelt gang, betyder det jo ikke, at jeg har bulimi. Det er der sikkert mange der har gjort.

Selvskade - igen

Jeg har skadet mig selv igen. Jeg skærer ikke længere, og det er jeg sådan set glad for. Den følelse man får, jeg er godt klar over nu, at man bliver afhængig af. Bare jeg tænker på det nu, begynder mit hjerte at banke hurtigere. Jeg har ellers ikke tænkt på det i lang tid.
Men i stedet for at skære, er jeg begyndt at kradse mig selv, indtil jeg begynder at bløde. Jeg ved ikke om det er bedre eller værre end at skære, men jeg føler ikke afhængighed på samme måde, så for mig er det bedre. Min psykolog ved det ikke, og jeg har også ret svært ved at fortælle ham sådan nogle ting. Jeg skulle have snakket med ham i dag, men eftersom jeg er syg, måtte vi udsætte det. Men jeg ved ikke helt om jeg skal fortælle ham det eller ej.

Skole, lektier, bøger, ÅH..

Det hele er gået så stærkt her på det sidste. Der er simpelthen sket så meget, at det ikke er til at finde rundt i. Jeg er startet i 2.g, og hold da op! Jeg har allerede fået smidt 20 bøge i hovedet, og der er åbenbart flere hvor de kommer fra. Desuden har jeg fået en hel masse nye lærere, og en del nye fag også. Jeg får mange flere lektier for, og en del flere afleveringer også. Og som om det ikke er nok, så har alle lokalerne på skolen fået nye numre, så jeg render rundt som en eller anden forvirret mus. Åh, lige hvad jeg havde brug for.
Det er ret hårdt at komme i gang igen, især når jeg bare får smidt det hele i hovedet på samme tid. Allerede anden dag jeg skulle i skole, havde jeg lyst til at blive hjemme - men jeg gjorde det ikke. Jeg er så endt op med at få fravær alligevel, da jeg ligger herhjemme under dynen og er syg. Jeg føler virkelig jeg bliver sat på en prøve lige nu, og jeg mener virkelig ikke, at jeg er den rette til det.

En uge tilbage..

Jeg skal starte i 2.g om en uge. Jeg er virkelig nervøs, for jeg ved ikke om jeg kan klare det. Jeg er bange for at det bare begynder at gå værre igen, og at jeg ender med at droppe ud. Det ville bare være det værste.. Desuden skal min kæreste snart flytte op på hans nye skole, så jeg kommer ikke til at se ham så tit..

Nogle gange..

Nogle gange føler jeg, at folk ikke har tid til mig, og at jeg bare en belastning på deres skuldre..